JEG KAN IKKE FÅ NOK..

.. af god og lækker hudpleje! Jeg elsker at teste al slags hudpleje uanset om det virkelig dyrt eller mere budgetvenligt. Men jeg bliver alligevel ekstra begejstret når jeg finder hudpleje som koster 80 kr. og bare er helt fantastisk!

Med dyr hudpleje, så forventer jeg også at der sker noget med min hud. Jeg forventer høj kvalitet og jeg forventer at jeg kan mærke og se en forskel. Ellers så syntes jeg ikke det er pengene værd.

Når det så kommer til budgetvenlig hudpleje, så mindsker jeg mine forventninger fordi jeg godt ved at de dyre ingredienser ikke er til at få for billige penge. Tingene hænger ligesom sammen. Men, da jeg prøvede L’Oreals Hydre Genius Aloe Water, så faldt jeg lidt på halen over kvaliteten .. og designet.

Jeg elsker farven og den var faktisk det første jeg blev tiltrukket af. Jeg tænkte straks fugt, vand og lækkerhed. Hvilket egentlig beskriver denne meget godt. Man får virkelig et øjeblikkeligt fugtboost med Hydra Genius Aloe Water – det er næsten som om den beroliger huden lidt.

Den friske og flydende gelformel giver intensiv fugt. Huden bliver øjeblikkeligt friskere og blødere og føles behagelig. Formlen  er med aloe vera-ekstrakt og hyaluronsyre, har en frisk duft, er let at påføre og trænger hurtigt ind i huden.

Jeg er blevet så vild med den, at jeg skyndte mig at anskaffe mig en ekstra. Og seriøst, til 80 kr., så kan alle være med! I kan købe den lige her. 

 

Love, T.

INNOVATIV ANTI-AGEING

Jeg havde aldrig nogensinde hørt om Filorga da jeg var til PR event med Scandinavian Cosmetics, men jeg blev tiltrukket af deres desgin – enkelt og pænt.

Filorga skabt af hudlægen dr. Michel Tordjman, en fransk æstetisk læge med en passion for hudens cellefornyelse. Filorga laboratoriet var det første franske laboratorium inden for æstetisk medicin.
Innovation og forskning i anti-ageing har siden drevet og udviklet Filorga, som i dag er et ISO*-certificeret, højteknologisk, medicinsk laboratorium i verdensklasse.

Da jeg så fik lov til at dyppe fingeren ned i deres nye creme  Hydra-Filler Mat, så var det mere end det pæne design der fangede min interesse!

Det er den perfekte creme til min kombinerede hud – og også hvis du har tildens til fedtet hud. Hydra-Filler Mat virker som en fugtbombe med hyaluronsyre, der minimerer fugttab og får huden i balance. Hydra-Filler Mat har poresammentrækkende effekt, balancerer talgproduktionen og giver en fin, mat hud uden at udtørre den. Modvirker tilstoppede porer og giver en sund og levende udstråling. Dernæst er den olie- og silikonefri.

Det er også den perfekte creme til mænd, som har tildens til black heads på næsen. Min kæreste er rigtig glad for denne, især også dens gelé agtige konsistens tiltaler ham.

Cremen koster 425,- kr. og fås lige her.

Dem der kender mig ved at jeg er en sucker for sheet masker, og da jeg opdagede at Filorga havde sådan en bandit, så var det ligesom selvskrevet at jeg måtte prøve den 😉 Den giver en øjeblikkelig gennemfugtende og forfriskende effekt på blot 15 min. Den giver et hurtigt resultat i form af fugtmættet hud, øjeblikkelig udstråling og øget vitalitet. I love it!

Den koster 100,- kr. og fås her.

 

Love, T.

JEG ELSKER…

.. at få søde kort med i mine pakker. Især når de er håndskrevet! Det syntes jeg bare gør hele oplevelsen lidt mere autentisk og så ved jeg, at “nogen” har tænkt på mig i det øjeblik. 😉

Den søde pakke er fra Essence, et meget budgetvenligt makeup mærke jeg længe har ønsket mig at teste. Jeg har tidligere prøvet deres neglelakker og de er gode! Især fordi de holder godt og nærmest ikke koster noget 😉
I denne pakke er deres Lip Oil blevet min favorit, den står fast på mit bord på arbejdet. Den er lækker, giver læberne lidt tint og fugt og så dufter den skønt.
Øjenskyggen i midten er også virkelig flot, den kunne godt blive en favorit når vi er ovre “sommeren” – og ja, jeg skriver “sommeren” fordi det mest af alt føles som et varmt efterår pt. 🙁

Følg med på min Instagram, for at se lidt om de andre produkter. Jeg er bedst til at få delt noget der i øjeblikket – jeg håber at I kigger med 🙂

 

Love, T.

#YOUNG SKIN

Jeg har de seneste par måneder fået testet rigtig meget hudpleje, som I vil komme til at høre mere om her på bloggen – så glæd jer 😉
Det som det skal handle om nu, er en dansk hudpleje serie – Plaisir – som nogen måske kender. Det er Matas’ luksus mærke, som har lanceret en ny serie kaldet Young Skin. Det er en serie som henvender sig til den unge hud – ikke uren hud, men blot ung hud. Og jeg må sige, at der har været et hul i markedet her, efter min mening. Meget hudpleje er enten anti-age, uren hud eller blot en creme som ikke fornærmer nogen. 😉 Derfor syntes jeg, at det var spændende med en serie som har valgt ingredienserne ud fra hvad den unge hud har brug for. Og med ung hud mener jeg 18-30 årige.  Serien består af 11 produkter og dem kan man dele op i 3 kategorier: Rens, fugt og pleje. Produkterne er naturligvis fri for parfume, parabener, MI, phthalater og mikroplast. Ligesom alle de andre produkter Matas selv producerer.  Til gengæld er de sprængfyldt med lækre, aktive ingredienser eksempelvis i form af beroligende lakridsekstrakt, nærende avocadosmør, fugtgivende panthenol og vitamin B3, der reducerer rødme og urenheder. Så der er altså ikke sparet på lækre ingredienser, selvom produkterne også er meget budgetvenlige.

Ud af de 11 produkter jeg har testet er der kun 2 produkter, som ikke er på mit hitliste. Det syntes jeg er ret imponerende. 🙂 De to er No Shine Oil Free Gel, som klistrer en anelse for meget til min smag. Jeg sammenligner den med Cliniques Moisture Surge, som giver dejligt med fugt uden at klistre. Lidt ærgerligt, for jeg havde glædet mig til en lækker gel.
Det andet produkt er Peel Off Face Mask – og det er egentlig blot fordi jeg ikke er så meget til peel off masker længere. Jeg syntes effekten af denne er god, men den skiller af i 100 stykker når jeg skal have den af, og så ender der med at jeg bare vasker den af. Så plus for at den virker, minus for at den er svær at “peel off”.. 😉

Tilgengæld, så er jeg mega vild med resten af serien. Min klare favorit er Fix It T-Zone Serum! Jeg bruger den hver dag nu. Den er en let serum, som forebygger uren hud, fugter og reducerer fedtet hud. Jeg elsker den.

En anden jeg gerne vil fremhæve er Perfect Tinted Moisturizer. En let farvepigmenteret og fugtgivende ansigtscreme. Cremen indeholder små pigmentperler, som skifter farve fra transparent til let gylden ved indsmøring. Den fjerner med andre ord alle de små skønhedsfejl og giver et meget naturligt look. Perfekt her om sommeren hvor foundation ikke er til at have på – i hvert fald ikke for mig.

All Day Moisturizer er jeg også ret glad for, jeg bruger den primært inden jeg skal sove, da jeg syntes den fugter godt over natten og jeg vågner op med blød og velplejet ud. 🙂

To andre favoritter er Stay Fresh Facial Mist og Clean Up Face Foam. Siden jeg begyndte at teste serien for lidt over 2 uger siden har jeg brugt rensemoussen hver dag morgen og aften. Den er super skånsom men renser stadigvæk i dybden. Jeg bruger den sammen med min Foreo Luna og masserer på den måde skummet godt ind i huden. Herefter skyller jeg mit ansigt og så et par spray af min Stay Fresh Facial Mist, inden jeg kommer creme på. Det fungerer virkelig godt.

All Gone Micellar Water er også rigtig lækker, jeg syntes den fungerer meget ligesom andre micellar water og derfor er den ikke en favorit, men bestemt ikke dårlig af den grund 🙂

Min hud har på ingen måder reageret negativt på denne serie, tværtimod. Jeg har fået en ren og virkelig velplejet hud. Ingen små urenheder eller tilstoppet porer. Det er virkelig positivt.

Young Skin serien har, efter min mening, et rigtig fint design. Det er lækkert at se på, eller tuberne til cremerne har et eksklusivt låg og udseende. Jeg har mit stående fremme og det er eller kun mit La Mer som er så heldigt normalt 😉

Priserne kan alle være med på! De ligger fra 49,95 og op til 119,95 for det dyreste. De er alle pengene værd!
Du finder produkterne lige her. 

 

Love, T.

STARSKIN ER LANCERET I DANMARK!

Jeg elsker når der kommer nye beauty brands til Danmark! Der er simpelthen så mange lækre brands ude i den store verden, så når vores lille andedam er med på moden, så bliver mit beauty-hjerte glad! 🙂

Hvad der er endnu bedre er, at dette mærke er kommet i Matas. Dvs. at det ikke kun er os københavnersnuder som får glæde af det, nej det er hele Danmark!

STARSKIN er et rigtig Hollywood-mærke som er kendt for at arbejde sammen med nogen utroligt dygtige fagpersoner og bruger eksklusive og innovative ingredienser i deres produkter.

Jeg har testet STARSKINs Purifying Liftaway Mud. Denne er en dybderensende mudder sheet maske, som fjerner urenheder, hudorme og tilstoppede porer uden at tørre huden ud. Den fungerer rigtig godt til min hudtype og efterlader en mat finish. Den koster 79,- kr. og fås her. 

Jeg har også testet STARSKINs Balancing Bio-Cellulose. Det er en rigtig power-maske med en serum, som giver et gennem fugtet og spotlight-ready ansigt. Den dæmper rødme og beroliger huden, hvilket passer rigtig godt til min lidt rødlige hudtype. Jeg kommer helt sikkert til at købe denne igen! 🙂
Jeg kan desværre ikke finde denne på Matas’ hjemmeside.. 🙁

 

Love, T.

REAL TECHNIQUES – ER DE HYPEN VÆRD?

Jeg tror de fleste af jer kender til brandet Real Techniques og måske har nogen af jer også prøvet dem? Real Techniques blev lanceret for en del år siden af Youtube-guruerne Sam & Nik Chapman. De er søstre og de er virkelig nogle dygtige makeup artister. I kan checke dem ud her.

Personligt er jeg vild med Real Techniques pensler, børster og makeup svampe.
Jeg syntes 1. at designet er virkelig pænt og ved at have forskellige farver, så er det super nemt at identificere hvilke pensler der er til hvad. 2. at man virkelig får value for money og redskaber man kan bruge uanset om man er pro eller nybegynder.

Jeg fik for lidt tid siden tilsendt en del af deres nye sæt som PR, og jeg kunne næsten ikke trække vejret, da jeg så at der var en fan brush  blandt penslerne. Dét er den bedste måde man kan påføre sin highlighter på. I hvert fald efter min mening. 🙂 Den kommer sammen med 2 andre pensler, en contour brush og en setting brush. Jeg har de to sidst nævnte i forvejen og vil derfor med sikkerhed i stemmen sige, at det sæt er et must have!

Jeg fik også tilsendt en pakke med 6 af deres makeup svampe. Den slags kan man jo ikke få for mange af, og jeg er især vild med deres klassiske gul-orange miracle sponge som er virkelig god til at påføre foundation og andre flydende produkter med. Og så var der jo 2 med i pakken af dem, jubii 😉
Der var også 3 af deres små mini miracle sponges med og de er især velegnet til at bruge rundt om øjnene og næsen. Jeg bruger dem til concealer og der virker de hver gang. De har en super fin størrelse til det, de er nemlig lidt større end dem fra Beautyblender som er virkelig små.
Til sidst er der deres miracle sculpting sponge som har en rimelig sjov form, den er designet til at bruges til contour og highlight. Jeg har ikke rigtig brugt denne endnu, så jeg kan ikke sige om den er fantastisk eller ej? 😉

Jeg syntes alt i alt, at Real Techniques er hypen værd og jeg vil anbefale dem til alle. Det er svært at gå galt i byen med dette mærke, da de laver meget brugervenlige redskaber.

De fås forresten i Matas, så de er også nemt tilgængelige lige her.

 

Love, T.