DOBBELT POINT PÅ MY MOMENTS BY MATAS

img_2496

Jeg opdagede lige en fantastisk nyhed, nemlig at du frem til d. 6. november kan få dobbelt point hos Club Matas når du køber et (eller mange 🙂 ) My Moments produkter. Så hvis du har gået og overvejet om du skulle prøve et af de 13 nye luksus produkter, så er dette måske dét, som får skubbet dig ned i den lokale Matas og handle.

Hvis du ikke allerede ved hvad My Moments er, så kan du læse mit tidligere indlæg om produkterne lige her.

Jeg var selv i Matas i weekenden, og kunne se alle produkterne med egne øjne – og hvor er de bare super flotte. De pynter altså på alle kvinders badeværelse!  Jeg syntes også de er rigtig gode som en fin værtindegave, i stedet for en buket blomster 🙂

Dernæst har jeg testet produkterne lidt mere siden sidst og bliver faktisk bare mere og mere vild med dem! Min absolutte ynglingsserie er den blå, Refreshing. Den har bare sådan en dejlig frisk duft og så er alle 4 produkter ualmindelige lækre i konsistens og ingredienser. Det er ren win/win! 😉

Du kan finde hele My Moments sortimentet her.

Love, T.

MATAS PAKKEKALENDER

Julen nærmer sig, og det samme gør årets utallige pakkekalendere. Efterhånden har de fleste brands deres egen pakke/julekalender, og jeg syntes det er en super god måde at forkæle enten sig selv eller en man holder af på. Ofte får man også prøvet nogle nye produkter af, som man normalt ikke lige havde hevet ned af hylden, og hvem ved .. måske finder man en ny favorit? 🙂

Jeg er personligt ret vild med dem Matas laver – der er gode og brugbare produkter i og så er de ret tilgængelige i hele landet. I år kommer de endda med en herre adventskalender! Den har godt nok også manglet de sidste par år, så det klapper jeg i hænderne over 🙂

pkherre

Matas Herre Advent Pakkekalender indeholder 4 fine pakker, som er specielt udvalgt, så de passer til langt de fleste mænds smag. Jeg syntes det er en rigtig fin far-adventskalender, hvis man ønsker noget godt og nemt! Adventskalenderen har en værdi på ca. 1300,- kr., men du kan altså købe den for kun 699,- kr.! Det er efter min mening en rigtig fin besparelse! 🙂
Du kan få din adventkalender lige her, og hvis du er nysgerrig på at vide hvad den indeholder, så kan du snyde og se det lige her. 😉

pkclassic

Igen i år kan du få 3 forskellige kalendere til kvinderne. Nemlig den klassiske, luksus udgaven og en fin adventskalender ala den som nu også er kommet til herre.

Den klassiske til kvinder indeholder 24 lækre gaver, der passer til alle tidens kvinder. Der er et miks af lækker pleje, flot makeup og tilbehør. Det hele har en ca. værdi af 1400,- kr., men koster kun 599,- kr., hvilket jeg ikke syntes er unfair for 24 produkter.
Du kan finde din kalender her, og hvis du vil se indholdet før du bestemmer dig, så kan du se det her. 🙂

pkluksus

Er du mere til luksus og lidt ekstra forkælelse, så vil jeg foreslå at købe denne års luksuskalender. Den indeholder ligesom den klassiske kalender 24 gaver, men af den mere luksuriøse slags – og jeg har været inde og kigge på indholdet, og skal ærligt indrømme, at et par af mine favoritter ligger i den pose. Så hvis du vil forkæle dig selv, eller en du kan lide, så er denne her et rigtig godt bud 🙂 Luksus pakkekalenderen koster 999,- kr., men har en værdi til ca. 2400,- kr.  – så her spare man virkelig også en del penge!
Du kan få den lige her, og igen kan du se indholdet lige her. 🙂

pkadventdame

Den sidste kalender Matas kommer ud med – af sine egne – er kvindernes adventkalender. Denne indeholder 4 lækre pakker, som jeg tror alle kvinder kan bruge – unge som ældre. De har valgt nogle lækre produkter i år, og prisen er meget fair ift. indholdet – den koster 699,- kr. ligesom adventskalenderen til herre, og har en værdi til ca. 1450,- kr.
Du kan få den her, og se indholdet her. 🙂

Det jeg syntes er super lækkert ved netop Matas’ pakkekalendere er, at det er forskellige brands produkter som er med i dem. Så får man en god blanding, istedet for 24 gaver fra samme brand.

.. Og så skal de også have ros for indpakningen, den er virkelig flot i år! Jeg er vild med farverne! 🙂

Love, T.

REN CLEAN SKINCARE – MINE FAVORITTER

ren1

Når sommeren er ovre og efteråret og vinteren kommer, så bliver min hud altid helt vildt tør og trist at se på. Ikke nok med, at huden igen bliver bleg, nej så bliver den også mat og grå – og det går altså ikke herhjemme! Derfor har jeg fundet mit perfekte mix af REN produkter, som giver liv, glød og fugt tilbage til min hud – og dem vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig 🙂
Jeg har brugt disse 3 produkter i snart 1 år, så jeg vil mene, at min rutine er gennemtestet – hvilket jeg syntes er vigtig, når det kommer til hudpleje. Man er nød til, at give sin hud lov til at få lidt tid med produkterne, før man virkelig mærker virkningen – og jeg er vild med den virkning de her 3, kombineret, har på min hud. Jeg får en pæn, velplejet og ensartet hud af denne kombination.

ren4

Det første produkt er denne REN Rosa Centifolia Cleansing Balm, som er en eksfolierende ansigtsrens med mikroperler af jojoba, der skrubber makeup, snavs og døde hudceller væk på en mild, men grundig måde, og som efterlader huden ren, genoplivet og strålende. Jeg bruger altid denne når jeg er i bad, eller når jeg renser min makeup af om aftenen. Den har en cremet konsistens når man trykker den ud af tuben, men bliver mere rensemælk-agtig når man masserer den ind i huden med fugtige fingre. Og så har den en skøn og mild duft af rose. Jeg er virkelig fan af denne, og den holder virkelig længe – a little goes a long way! 
Den koster 199,- kr. og fås her.

ren2

Det næste af mine favoritprodukter, er denne REN Radiance Perfection Serum, som er et multiaktiv og energigivende serum lavet til at reaktivere hudens energicyklus, gøre hudens elasticitet perfekt og give huden et mere energisk og strålende udseende. Præcis som jeg ønsker det, her i den tørre og grå vintertid. Den er også ideal til dem som kæmper med solskader, pigmentforandringer eller, igen, hvis man ønsker mere glød til huden i hverdagen. Jeg bruger 2 pump af denne hver aften eller morgen under min ansigtscreme, og den gør virkelig underværker for huden.
Denne er et lidt dyrere produkt, men holder virkelig også længe. Den koster 495,- kr. og fås her.

ren3

Den sidste af mine favoritprodukter i REN-familien, er REN Bio Retinoid Anti Ageing Cream, som er min foretrukne efterårs/vinter ansigtscreme. Den har dejlig konsistens og et kompleks af ren, virkningsfuld og 100% naturligt udtræk af A-vitamin, provitamin-A og et retinoid-lignende stof, der modvirker forekomsten af rynker, skønhedsfejl og alderspletter, så huden får et mere glat, klart og ungdommeligt udseende. Retinoid er et udtræk af A-vitamin, som kan minimere rynker og misfarvninger i huden. (Det blev lidt teknisk, det ved jeg 😉 ) 
Denne creme ligger også i den lidt dyrere ende til 595,- kr. og fås her.

Det som også gør REN til et af mine ynglingsmærker er, at de bruger nogle gode ingredienser og indeholder f.eks. ikke parabener, som de fleste gerne vil undgå i deres hudpleje.

Jeg håber, at du nu er blevet lidt klogere på dine, måske, nye ynglingsprodukter!

Love, T.

KNÆK CANCER 2016

kc2

Uge 43 er som mange ved Knæk Cancer ugen, og jeg syntes det er sådan et fint tiltag der har været de seneste år. Især fordi, at kræft bare rammer så mange mennesker.  Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle ? på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv ? i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 43 danskere livet.  Dét tal virker for mig helt uvirkeligt! 43 mennesker. Hver dag. Wow. Det er frygteligt at tænke på.

I dag lever ca. 256.000 danskere med en kræftdiagnose. Det er virkelig mange mennesker ud af vores lille befolkning. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men der er bare stadig mange som ikke er så heldige. Jeg mistede min bedstefar for nogle år tilbage til kræften, og det var så trist at se et stort menneske svinde ind til ingenting og til sidst ingen ting kunne, kun vente – på døden. Heldigvis gik det stærkt for ham, det tog ca. 3 måneder fra han fik diagnosen til han lukkede sine øjne for sidste gang. Og det er jeg egentlig glad for, set i bakspejlet – for det ville ikke være til at holde ud, at han skulle ligge og lide. Og i dag har vi heldigvis alle minderne om ham. 🙂

Fordi vi alle sammen er berørte af kræft på den ene eller anden måde, syntes jeg at det er vigtigt at vi støtter op om et godt formål. Derfor vil jeg opfordre til, at alle der læser med, om at støtte Knæk Cancer med et valgfrit beløb – alt tæller. Du kan overføre beløbet via MobilePay eller Swipp på 1234.

Jeg håber, at der bliver doneret en masse penge og at vi kommer et skridt tættere på, at knække cancer koden. Og, så glæder jeg mig til at se specialudgaven af Vild Med Dans i aften og se Knæk Cancer Live på lørdag, hvor jeg altid bliver meget rørt over de historier man får med.

Sammen er vi bare stærkere.

 

 

Love, T.

MAX FACTOR & VICTORIA’S SECRET

img_2466

I går blev det offentliggjort at Max Factor er officiel makeup sponsor for Victoria’s Secret Fashion Show 2016. Hvilket må siges at være ret sejt, og de gjorde virkelig også noget ud af fortælle det med et levende pressemøde, hvor 2 smukke engle kom rundt hos bl.a. Aller og gjorde opmærksom på den vilde nyhed. Det er et super sejt PR tiltag, syntes jeg. Jeg kan godt lide når man gør tingene anderledes og tænker ud af boksen, når man skal lancerer enten en stor nyhed eller et nyt produkt. Det giver lidt edge til branchen, og smukke er de jo..

14725769_937586093011874_2099641343679840638_n

Jeg har været så heldig at vinde den fine mascara, som egentlig er hele lanceringens omdrejningspunkt, nemlig False Lash Epic mascara. Du kender sikkert best-seller mascaraerne fra False Lash Effect familien og ved derfor at de holder hvad de lover. Nu har de så forenet alle deres bedste egenskaber fra de forskellige mascaraer i én episk mascara – og wow! Jeg syntes den er så god! Den har en meget speciel børste som giver de flotteste vipper. False Lash Epic mascara giver en fin volumen og lange separeret vipper, jeg bruger jo M2 Eyelash Serum, som giver utrolig lange vipper, så det betyder meget for mig at jeg bruger en børste der er til at styre og som definere mine vipper og ikke bare klumper sammen. Dernæst har False Lash Epic en specialudviklet formula, som gør at mascaraen giver dig længere tid til at arbejde med vipperne, før den tørre. Hvilket også er virkelig smart, og er lige præcis grundlag for at vipperne ikke klumper sammen.

Jeg kan virkelig varmt anbefale denne mascara, og se hvor fin den er med englevinger i ren Victoria’s Secret stil 🙂

img_2467

img_2465

Love, T.

MAX FACTOR & VICTORIA’S SECRET

img_2466

I går blev det offentliggjort at Max Factor er officiel makeup sponsor for Victoria’s Secret Fashion Show 2016. Hvilket må siges at være ret sejt, og de gjorde virkelig også noget ud af fortælle det med et levende pressemøde, hvor 2 smukke engle kom rundt hos bl.a. Aller og gjorde opmærksom på den vilde nyhed. Det er et super sejt PR tiltag, syntes jeg. Jeg kan godt lide når man gør tingene anderledes og tænker ud af boksen, når man skal lancerer enten en stor nyhed eller et nyt produkt. Det giver lidt edge til branchen, og smukke er de jo..

14725769_937586093011874_2099641343679840638_n

Jeg har været så heldig at vinde den fine mascara, som egentlig er hele lanceringens omdrejningspunkt, nemlig False Lash Epic mascara. Du kender sikkert best-seller mascaraerne fra False Lash Effect familien og ved derfor at de holder hvad de lover. Nu har de så forenet alle deres bedste egenskaber fra de forskellige mascaraer i én episk mascara – og wow! Jeg syntes den er så god! Den har en meget speciel børste som giver de flotteste vipper. False Lash Epic mascara giver en fin volumen og lange separeret vipper, jeg bruger jo M2 Eyelash Serum, som giver utrolig lange vipper, så det betyder meget for mig at jeg bruger en børste der er til at styre og som definere mine vipper og ikke bare klumper sammen. Dernæst har False Lash Epic en specialudviklet formula, som gør at mascaraen giver dig længere tid til at arbejde med vipperne, før den tørre. Hvilket også er virkelig smart, og er lige præcis grundlag for at vipperne ikke klumper sammen.

Jeg kan virkelig varmt anbefale denne mascara, og se hvor fin den er med englevinger i ren Victoria’s Secret stil 🙂

img_2467

img_2465

Love, T.

SALLY HANSEN – CHEERS TO CHIC JULEKOLLEKTION

sh1

Sally Hansen kommer i uge 46 ud med en smuk julekollektion i deres serie Complete Salon Manicure – en super smuk kollektion, som passer perfekt både til julens festligheder og vinterens mere afdæmpede farveskala.

Sally Hansens Complete Salon Manicure indeholder 7 lækre fordele i form af en unik formel, der indeholder både underlak, styrkende- og vækstfremmende pleje, fantastisk farve, overlak, geléglans samt en exceptionel modstandsevne over for afskalning. Dertil har den også en dejlig bred børste, så man ikke skal lægge massevis af strøg – dét er et stort plus i min bog!
Tidligere på året blev den populære lak re-formuleret og beriget med keratin. Den ny formulering giver op til 64 % stærkere negle samt 10 dages holdbarhed uden at afskalle. Og jeg syntes faktisk, at man kan mærke en forskel på neglelakkerne før og efter re-formuleringen – om de holder 10 dage ved jeg nu ikke, men jeg syntes sagtens, at jeg kan få 5-7 dage ud af dem, hvis jeg ikke laver hårdt arbejde for neglene og bruger en top coat. Min foretrukne er Diamond Strength også fra Sally Hansen. Den giver en fantastisk glans og får lakken til at tørre på 0,5!

sh2

Disse 3 farver er de lyse i kollektionen:

#121 Let?s Snow
#381 Gilty Party
#370 Commander in Chic

sh3

Disse 3 farver er de mørke i kollektion:

#255 Ginger Zinger
#307 Branch Out
#620 Wine Not

De smukke lakker kommer i Matas’ butikker i uge 46 og koster 89,95 pr. stk.

Love, T.

NYHEDER FRA RIMMEL LONDON

Et af mine ynglings budget-mærker er helt klart Rimmel London! Jeg syntes, at de har nogle rigtig gode produkter til meget fornuftige priser. Og kvaliteten af produkterne er også overraskende høj, især deres foundation, mascara og læbestifter er et hit hjemme hos mig. 🙂

Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg så at de kommer med nye produkter i uge 44 – jubiii 🙂

For det første, så præsenterer de deres nye ansigt – og det er ingen mindre end Cara Delevingne. Sikke et scoop! Hun er en fantastisk pige med kant, som egentlig passer meget godt til Rimmel-mærket.

rim2

Sammen med Cara lancerer de selvfølgelig også et produkt, eller re-lancerer faktisk. Det er deres, næsten ikoniske mascara Scandaleyes, nu Scandaleyes Reloaded. Den kommer i en ny og bedre version, og nogen af de ting den lover, er følgende:

  • Ekstrem volumen
  • Ekstrem holdbarhed
  • Kan fjernes med varmt vand (det er dælme smart, og virker!)

Dernæst er børsten blevet en anelse mindre end den gamle, hvilket gør den nemmere at styre – især hvis man gerne vil have fat i vipperne helt inden ved roden.
Den kommer i alle Matas’ butikker fra uge 44, og koster 89,95 kr.

Den næste nyhed Rimmel kommer med i uge 44, er noget jeg personligt har ventet længe på fra dem – nemlig en øjenskyggepalette, eller faktisk hele 3 stk. af dem! 😉

rim1

Øjenskyggepaletter var jo det helt store sidste år omkring jul, så nogen kan måske mene at de er lidt sent på den – men bedre sent end aldrig 🙂 Og jeg syntes faktisk at de paletter de er kommet med her er ventetiden værd.
For det første, så koster de kun 99,95 kr. og man får altså 8 flotte skygger. Der er et fint mix af shimmer og matte øjenskygger, og de kan bruges både våde og tørre – så der er rig mulighed for at eksperimentere med forskellige effekter.
For det andet, så er de super pigmenteret og der er et lille spejl i paletten – så de har virkelig tænkt over detaljen!

Jeg syntes det helt klart er et julegave-hit, eller en sød lille adventsgave til sin mor, veninde eller datter.

 

Love, T.

MINE FAVORIT MATAS STYLING STRIBER

styling1

Disse 3 banditter er altid at finde hjemme hos mig – og jeg er pjattet med at de er utrolig budgetvenlige.
Jeg har, som mange andre kvinder, ret langt hår og det kræver altså bare lidt ekstra pleje hvis man ikke vil ende op med alt for tørre spidser. Derfor bruger jeg Argan Hair Oil hver dag, ligemeget om jeg har vasket hår eller ej. Jeg bruger 1 til 2 pump og fordeler det i min hårspidser med let hånd. Bagefter føles mit hår lækkert og silkeblødt – og det efterlader ikke håret fedtet eller tynget som nogen hårolier godt kan gøre. Endnu bedre er, at den kun koster 79,95 kr. for 50 ml og fås lige her.

En anden favorit herhjemme er den nye Speed Blow Dry Spray som Matas lancerede tilbage i starten af juni måned. Den har egentlig stået i skabet længe, men eftersom jeg føntørrer mit hår ret ofte og syntes det tager en evighed, blev jeg enig med mig selv om, at give den en chance. Den har været min bedste ven lige siden – jeg ved ikke hvordan den gør det, men den gør det – afkorter min føntørretid med i hvert fald 5-7 minutter! Jeg er helt vild med at det går så stærkt og at den samtidig indeholder MiruStyle? X-HP, der beskytter håret mod varme helt op til 220° C. Måden jeg bruger denne på er, at jeg 1. redder mit hår ud, 2. sprayer det i hele håret, 3. redder mit hår igennem igen og 4. føntørrer håret til det er helt tørt på rekord tid.
I burde virkelig prøve det – jeg er helt pjattet med effekten og prisen som kun er 59,95 kr. for 150 ml. Den fås her.

Den sidste favorit er ikke nogen nyhed, men et produkt alle kvinder med respekt for sig selv burde have 🙂 Nemlig Dry Shampoo også kaldet tørshampoo på dansk. Dette er et tidsbesparende produkt til de dage hvor det hele bare skal gå lidt stærk, eller du bare gerne vil sove det længere og springe hårvasken over. Det tørshampooen gør, er at modvirke at dit hår ser fedtet ud samtidig med at den giver håret lidt struktur. Jeg bruger sådan en i hvert fald et par gange om ugen, dels fordi jeg syntes det er dårligt for mit hår at vaske det hele tiden og dels fordi jeg godt kan lide den tekstur mit hår har efterfølgende. Det gør det nemt at sætte og får lidt fylde i toppen af mit nordiske fe-hår 😉 Jeg anvender den ved at ryste flasken godt, spraye det i mine hårrødder med ca. 20 cm. afstand og så lige masserer det ind i håret bagefter – super nemt.  Igen er dette også et meget budgetvenligt produkt, som koster 59,95 kr. for 150 ml. og fås her.

styling2

Indlægget er ikke sponseret, men blot mine egne holdninger.

Love, T.

M2 BEAUTÉ EYELASH ACTIVATING SERUM

De fleste har helt sikkert hørt om øjenvippeserum, som påstår at de giver lange og fyldige vipper – men virker det så også? Det finder du af, hvis du læser videre 😉
Os kvinder, vi vil jo alle sammen gerne have bambi-øjne og det skal helst være så nemt som muligt! 🙂 Det er så her at denne lille vidunder-serum kommer ind i billedet!

eas-v02-high-res-cmyk-2305553

Jeg startede med at bruge M2 Eyelash Activating Serum for ca. 1 år siden. Før det, havde jeg haft eyelash-extensions på i ca. 2 år, og det havde taget rigtig hårdt på mine vipper. De var blevet tynde og meget, meget korte. Jeg tror, at de har været omkring 5 mm lange, da jeg tog de sidste extensions af og jeg var meget frustreret over at de var så korte og ødelagte. Derfor valgte jeg, at give denne serum en chance. Jeg havde hørt, at man ville kunne se markant forskel inden for 6-8 uger, hvis man brugte serummen hver dag.  Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig troede på at det ville have en effekt, men jeg havde ikke rigtigt noget at miste – og hold nu op hvor blev jeg overrasket. Efter den første måned kunne jeg allerede se en forskel, og mine vipper har egentlig bare vokset siden. Jeg elsker det, og vil aldrig stoppe med at bruge denne.

Jeg bruger mit serum hver aften inden jeg går i seng, hvor jeg påfører den langs vippekanten og lader det virke natten over. Det fungerer bedst for mig. Det er ikke hver aften jeg husker det, men det har ikke så meget at sige, når man er i gang med processen – i begyndelsen huskede jeg det dog hver aften! 

Mit resultat ses her, og jeg er ganske tilfreds med det 🙂

m21 m22 m23

Ønsker du at få lange, fyldige bambi-vipper, så kan du få M2 Eyelash Activating Serum her.

Nyttig information om M2 Eyelash Activating Serum:
Aktiv serum, der stimulerer vippernes vækst. Vipperne bliver længere, fyldigere og stærkere.
Indeholder: MDN (Methylamido Dihydro Noralfaprostal), der øger væksten samt plejende B7-Vitamin, hyaluronsyre, Prodew 300 og GAG, der alle har en effekt på vippernes styrke og elasticitet. Påføres som en flydende eyeliner langs vippekanten på det øvre øjenlåg på afrenset hud – gerne om aftenen – hver dag. Resultater ses efter 6-8 og det maksimale udbytte ses efter ca. 4 måneder.

Det kan svie en smule når man påfører det de første gange, eller får det ind i øjet. Dette stopper dog ret hurtigt, og nu mærker jeg aldrig noget til det, når jeg påfører min serum.

 

Love, T.

Indlægget er ikke sponseret, og holdningen til dette produkt er min helt egen. 

 

Love, T.