WORLD OCEANS DAY

100 BON

For lidt tid siden var jeg til et skønt event med Scandinavian Cosmetics, hvor vi blev præsenteret for mange af deres lækre brands. Ét af disse var det franske parfumemærke 100 BON, som udtales “Scent Bon” som man ville gøre det på engelsk.

100 Bon er det første franske parfumehus, som laver 100% naturlige dufte. Det er en helt ny måde, for mig, at tænke parfume på, da duftene er meget mere gennemtrængende end dem vi normalt kender. Men faktisk er det på en lækker måde, de er ikke kvalmende. Og da de er naturlige så vil en duft på mig være en anderledes duft på dig – lidt ligesom molekyle-parfumerne er.

100 BON har 10 forskellige dufte, som alle er sammensat med en høj grad af kreativitet. Dette er fordi at parfumøren kun har 300 forskellige råmaterialer at sammensætte ud fra, hvorimod der findes 3.000 forskellige molekyler til at lave de syntetiske parfumer.

Mine to favoritter lige i øjeblikket er Cédre & Iris soyeux, som er fremstillet af bl.a. hvid ceder samt en skøn blomsterduft af iris og som nummer to er det eau de Thé & Gingembre, der er fremstillet af dufte af cerise blomster, et frisk twist af citrus og terpener samt arabisk jasmin.

Dufte er jo meget individuelle og jeg vil derfor anbefale at tage ned i Matas og prøve duftene, og jeg vil sige at man skal lige lade næsen vende sig til de rene dufte inden man vælger, da det er en ny måde at tænke dufte på.

Produkterne er miljøvenlige, genopfyldelige og derfor 100% genbrugelige. Det syntes jeg er helt fantastisk. Så kan man via en lille pipette hælder sin favorit duft ned i en af de andre flakoner.

Flakonerne fås i 10 ml., 50 ml. og 200 ml. som koster hhv. 120 kr., 360 kr. og 530 kr., så det er altså en parfumeform som næsten alle pengepunge kan være med i. Og så er det ret smart med de små 10 ml., som man kan have med i tasken på farten eller når man er på festival eller ude at rejse.

Jeg har modtaget produkterne til test, og skriver kun om dem fordi jeg oprigtigt er blevet glad for dem og konceptet om at anvende naturlige dufte. De er heller ikke testet på dyr og 3 af duftene er Eco Cert certifikeret.

 

Love, T.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

WORLD OCEANS DAY