SWISS CLINIC SKIN RENEWAL

EVERYDAY SKINCARE

IMG_3387IMG_3386

De sidste par måneder har jeg testet disse hudplejeprodukter fra Yves Rocher som jeg var så heldig at modtage af de søde piger inde hos Mildh Beauty Press. 

Jeg kendte faktisk ikke til Yves Rochers produkter før jeg modtog dem. Jeg havde godt set andre bloggeres billeder på Instagram, men jeg havde aldrig selv prøvet noget fra dem. Derfor tænkte jeg at, at jeg gerne ville give dem lidt længere tid i test, så jeg virkelig kunne se om de gjorde en forskel eller ej.

IMG_3383

Det første produkt er deres øjengelé som modvirker trætte øjne og minimere hævelse omkring øjnene. Med et vækkeur der dagligt ringer omkring kl. 5.45, så var denne som sendt fra himlen – men virker den så? JA! Jeg har altid lidt hævet øjne når jeg vågner, og jeg kan faktisk se en forskel efter jeg har taget lidt af denne på. Den virker også kølende og har et let konsistens, som trænger hurtigt ind. Den er hurtigt blevet min wake-up-to-go! 🙂

IMG_3384

Det andet produkt jeg har testet er deres fugtgivende serum, og den har været det produkt af disse 3 som jeg har brugt allermest. Den er let i konsistensen, fugter som en almindelig dagcreme og fedter ikke min hud. Så de dage hvor jeg ikke har haft super tør hud, eller har sovet med natmaske – der er det kun denne her jeg har brugt om morgenen ovenpå min øjengelé.
Den har også nogle lækre ingredienser såsom ahornsukkerekstrakt, økologisk agavesaft, betaine og troldnøddeekstrakt.

IMG_3385

Det sidste produkt jeg har testet er deres 24 timers ansigtscreme, som er til normal til tør hud. Den har en lækker geléagtig konsistens og er super let at fordele i ansigtet, den trænger hurtigt ind og jeg har brugt den over min fugtgivende serum. Den fedter min T-zone en lille smule mere end jeg bryder mig om, men på de dage hvor jeg har tør hud, der har den været helt perfekt og der har jeg heller ikke haft problemer med fedtet hud. Så hvis du har tør hud vil denne her være helt perfekt. 🙂 Cremen indeholder mange af de samme lækre ingredienser som jeg nævnte oppe ved serummen.

Jeg syntes alt i alt, at dette er nogle rigtig lækre og budgetvenlige hudpleje produkter til everyday use. Jeg bruger ofte cremer ala disse i min hverdag. Selvom jeg er vild med luksus hudpleje, som La Mer eller Sisley, så ville jeg meget hurtigt blive fattig hvis jeg skulle bruge dem hver eneste dag. De produkter er lidt mere til forkælelsesdagene. 🙂
Produkterne har heller ikke givet min hud noget udslæt, urenheder eller lignende. De har været meget milde og behagelige at bruge.

Produkterne ligger omkring 100 kr., pr. stk. og kan fås på Yves Rocher egen hjemmeside.

 

Love, T.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

SWISS CLINIC SKIN RENEWAL